Historisk metode

Historisk metode er en disciplin i faget historie. Den kan i bredeste forstand defineres som ”en fremgangsmåde, man må anvende for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv”.^[1] Det betyder, at historikeren må afdække det ’’historiesyn’’ og den historieforståelse, der er baggrunden for en tekst og dennes vurderinger.^[2] Historiesyn er i denne kontekst en specifik opfattelse af , at der findes drivende kræfter, som bestemmer økonomiske, politiske og sociale forandringer i samfundet i forskellige tidsaldre. En populær metafor er, at forskellige historiesyn er forskellige slags "briller", som anvendes i den historiske analyse. Historieforståelse er den indsigt i historiefagets metoder, som en historiker anvender til at kvalificere / begrunde sit historiesyn.^[2]

Der skelnes mellem tre hovedgrupper af historiesyn:

• Historiematerialistisk historiesyn (også kaldt Materialistisk historiesyn)
• Idealistisk historiesyn indebærer at man ser idéer, historiske personligheder samt ideologier, som de fremtrædende drivkræfter i historien. Dette syn kan ses som det materialistiske historiesyns modsætning da det fremhæver individers og idéers betydning, som drivkræfter frem for massernes levevilkår.
• Det religiøse/moralske historiesyn indebærer at man ser religion og morale, som grundsøjlerne i samtiden. Gør man som gud vil, så går det godt for en. Er man god og handler godt så går det godt for en.
• Determineret historiesyn betyder at man mener at udviklingen i historien er forudbestemt, determineret. ^[2]

1. ^ Kristensen, Bent Egaa (2007), s. 13
2. ^ ^{a b c} Nielsen, Vagn Oluf (2002): ’’Historiebevidsthed som historiesyn’’ Arkiveret 17. januar 2012 hos Wayback Machine. Hentet den 27. oktober 2017